Jeg er uddannet inden for retningen eksistentiel- og oplevelsesorienteret psykoterapi. Dette er en psykoterapeutisk retning, som kombinerer flere teoretiske tilgange. Med et fænomenologisk ståsted forholder jeg mig åben og nysgerrig overfor din oplevelse af verden, så vi sammen kan udforske hvordan livet ser ud for dig. Vi er alle forskellige, og derfor tager jeg udgangspunkt i den enkelte klient i min praksis.
Den oplevelsesorienterede tilgang betoner betydningen af at være i nuet og udforske de følelsesmæssige og kropslige oplevelser. Vi undersøger sammen, hvordan du oplever og tolker verden omkring dig, og hvordan disse oplevelser påvirker dine tanker og handlinger. Dette fokus på øjeblikket kan give en dybere forståelse af dig selv og dine reaktioner.
Jeg er her for at hjælpe dig, kontakt mig idag for at booke en session: